Latyrus Allé

Januar 2024

En omfattende ombygning og modernisering af et tidstypisk parcelhus fra 1980’erne med fokus på funktionalitet og rummelighed.

Vi nedriver den eksisterende udestue til fordel for et rummeligt køkken-alrum med loft til kip. Tilbygningen giver væsentligt mere plads og lys til boligen og skaber et nyt samlingspunkt for hele familien.

Østvendte vinduer og store skydedøre giver rigeligt med naturligt lys og åben forbindelse til den omkringliggende have. Ved at videreføre det eksisterende tag ud over tilbygningen opnår vi en harmonisk sammenhæng mellem nyt og gammelt.

I den oprindelige del af huset har vi fået plads til et nyt forældresoveværelse ved at inddrage det tidligere køkken. I entreen har vi forbedret garderobepladsen og lavet en direkte adgang til det nye køkken-alrum.

Næste
Næste

Vamdrupvej